Vi har nydt weekenden hos mormor og bedstefar, der lige havde høstet deres solbær. Så der skulle laves grød.
Til 4 portioner gjorde vi sådan:
500 gram solbær i en gryde og dækkes med vand. Vi lod det koge i næsten en halv time, først med låg og senere uden. Derfor blev grøden meget koncentreret og stærk i smagen. Den kan sagtens koge i kortere tid. Da den var færdigkogt, purerede vi den med stavblenderen. Derefter blev den smagt til med sukker og jævnet en smule. Hvis man er lige så vild med vanilje som mig, kan man også putte lidt af den lækre vaniljepulver i.
Et stort skvæt fløde i og den lækreste sommerdessert er klar.
Hvad kan du bedst lide at lave med solbær?







Uhm, det ser godt ud. Jeg har også lige fået en portion til fryseren – satser på den skal gå til en omgang saft eller mere marmelade, til når jeg laver solbærsnitter med sprød mørdej og hvid glasur (:
- Anne