Mest læste indlæg

Grove Fødselsdags-Müsli-Boller

Antal visninger: 3492

Mit køkken og resten af huset har været indhyllet i de skønneste dufte af: kanel, kardemomme og rug, hele dagen.

Min datter fylder 10 år i morgen, så søndagen har stået i bagværkets tegn.

Udover rugbrød og grove kanelsnegle med gulerodsremonce, har jeg også bagt grove fødselsdags-müsli-boller, som skal nydes til teen, i morgen tidlig. De grove fiberrige müsli-boller, har en skøn sødme og en rustik og grov krumme, som jeg syntes er fantastisk.

Opskriften følger lige her.

Grove Fødselsdage-Müsli-Boller – ca. 30 stk.

8 dl koldt vand

2 dl øko. æblemost

2 tsk. øko. honning – Urtekram

20 g salt

10 g gær

250 g müsli uden sukker – jeg brugte en hjemmedesignet müsli bestående af 4 forskellige kornflager, tørrede tranebær, hindbær, græskarkerner, kokosflager og rosiner – men brug hvad du har i skabet af gryn og flager og tilsæt evt. lidt tørret frugt eller rosiner, hvis familien kan lide det

250 g øko. grahamsmel

50 g øko. hasselnødder - Urtekram

Ca. 900 g øko. hvedemel

“Krymmel” – 100 g. øko. rugflager – Urtekram

Sådan gør du: Start med at veje alle ingredienserne af. Jeg rørte dejen sammen på min Kitchen Aid, men dejen kan sagtens røres og æltes sammen for hånd.

Rør koldt vand, juice, honning, salt og gær sammen. Tilsæt müsli, grahamsmel og hasselnødder og rør det hele godt sammen. Tilsæt hvedmelet lidt efter lidt og ælt grundigt indtil dejen er smidig, men den må ikke være for fast/hård. Lad dejen hæve i køleskabet natten over. Slå dejen samme og form ca. 30 boller ud af dejen. Inden bollerne lægges på pladen, vendes de i rugflager, så de bliver dækket af flagerne, på oversiden.

Bollerne hæver til (næsten) dobbelt størrelse og bages midt i ovnen, ved 180 grader i ca. 15 min. Afkøles på rist. Bollerne kan med fordel fryses og bruges i madpakken.

Bollerne blev prøvesmagt, på terassen i eftermiddags, til en kop te. De er absolut anbefalelsesværdige, også selvom der ikke lige er en fødselsdag indenfor rækkevidde.

Udgivet i Elsebeth Palsgaard-Jensen | Tagget , , , , , , , | 3 kommentarer

Mmmmm …. müslibar

Antal visninger: 2757

Jeg kastede mig i dag ud mine første hjemmelavede müslibarer. Udgangspunktet var, at de skulle være uden gluten, sukker og mælkeprodukter. Jeg synes mange af dem, man kan købe er for søde.

Sådan endte de med at se ud:

Ingredienser:

3 dl urtekram glutenfri müsli

2 dl hakkede mandler

1 dl solsikkekerner

10 hakkede, tørrede abrikoser

5 hakkede dadler

3 spsk kokosolie

2 spsk honning

100 gram mørk chokolade (70 procent)  – til overtræk

De tørre ingredienser blandede jeg sammen. I en gryde smeltede jeg kokosolie og honning. Jeg hældte det over de øvrige ingredienser og rørte det godt sammen. Det så sådan her ud:

Jeg puttede det i firkantet fad (med bagepapir) og ind i en 180 grader varm ovn. Det fik knap 20 minutter. Imens smeltede jeg chokoladen i vandbad. Og da müslimassen kom ud hældte jeg chokoladen over.

Og så til det kedelige: det skal køles af. Det havde vi ikke tålmodighed til – så vi nåede at spise halvdelen, inden det rent faktisk blev så fast, at det reelt blev müslibarer. Og sønnike på knap to år var meget vild med “müslebarn”:

Udgivet i Nadia Louise Kristensen | Tagget , , , , | 8 kommentarer

TE-TEST med smag af lakrids!

Antal visninger: 1519

Vi elsker lakrids hjemme hos os, både i fast og flydnede form! Og med hele tre nye lakridsteer på hylden, måtte der en lille te-test til.

Testen er helt uvidenskabelig, og gik i korte træk ud på, at vi (2 børn og 1 voksne), duftede, smage og vurdere hvilken en lakrids-te, vi hver især bedst kunne lide.

Ungerne syntes det er helt fantastisk, at bedømme og vurderer alt muligt spiselig og jeg syntes det er en sjov og involverede måde, at sanse og opleve vores mad på. Det åbner mulighed for, at smage forskellige råvarer og produkter op mod hinanden. Det eneste det kræver er, at man er åben! Der er en god øvelse i, at sætte ord på det man smager, for både børn og voksne.

Te-testen forløb således, at jeg bryggede 1 liter af hver af følgende tre teer: Tea Lounge – Liquorice Love, Tea Lounge – Lemonlicious, begge fra Urtekram og Imperial Label fra Kusmi Tea, ud fra de angivne tilberedningsmetoder, på dåserne. Og imens udfærdigede pigerne bedømmelsesskemaer.

Derefter blev de tre teer serveret. Vi duftede, smagte og vurderede og rensede munden, med Urtekrams riskiks og vand. Vi noterede vores oplevelser ned på de dertil udviklede smagsskemaer og efterfølgende talte vi om, hvordan vi havde oplevet de forskellige: smage, dufte, mundfornemmelse, intensitet, osv.

Der er ingen facitliste på sådan en smagning. Det er helt subjektiv hvordan vi hver især oplever smagen, af i dette tilfælde lakrids-te, og jeg kan afsløre at vores præferencer var meget forskellige! Vi valgt nemlig hver vores favorit.

Men var vi enige om: at Lemonlicious havde den mildeste lakridssmag, Liquorice Love den mest intense smag af lakrids og Imperial Label var den te med den mest komplekse smag.

Så vi kan kun anbefale, at du finder din egen favorit – måske via en lille uvidenskabelig te-test!

Udgivet i Elsebeth Palsgaard-Jensen | Tagget , , , , , , , , | 8 kommentarer

Tillykke med den nye hjemmeside

Antal visninger: 1157

Kære Urtekram

Så blev spændingen endelig udløst og der er kun at bøje sig i støvet og sige 1000 x tillykke med jeres nye hjemmeside, den er super flot!

Normalt ville jeg tage blomster med til en reception, men hvad tager man med til en virtuel reception, på en ny hjemmeside?

Jeg har grublet lidt og sender hermed en lille forårsbuket fra haven, i en skøn sort øko. emballage, sammen med mine bedste ønsker for fremtiden.

Sanselige (Urte)kram fra Elsebeth

Tips. De skønne sorte Urtekram krydderidåser er eminente, at genbruge som vase til de små korte forårsblomster.

Udgivet i Elsebeth Palsgaard-Jensen | 3 kommentarer

Når krydderihylden vækker glæde;

Antal visninger: 1429

Vi har en kraftig voksende krydderisamling herhjemme. Den er gemt inde bag et kedeligt køkkenskab, og alligevel bliver jeg helt lykkelig, når jeg åbner lågen. For der gemmer sig de fineste Urtekram-dåser fyldt med kraft & dejlig duft. Krydderierne er håndpakket på eget urteri – og havde jeg bare lidt mere køkkenplads, måtte de meget gerne stå fremme på bordet. De er nemlig klædt smukt og indbydende i sort.

Jeg kommer fra et hjem, hvor salt og peber var “riiigelig med smag.” Så jeg har virkelig taget revanche. Et minimum i de fleste retter herhjemme er:

Saltflager
Friskkværnet hel sort peber*
Sød Paprika*
Lene Hansson Grillkrydderi* (passer til alt!)
Basilikum*
Mediumstærk karry*
Gurkemeje*
Cayennepeber*

Min krydderilykke er gjort – og den kan både være stærk og sød. Her er nogle af mine andre yndlingskrydderier:

Chiliflager*
Vaniljepulver*
Tamari Soya*

* = Urtekram

Hvad står øverst på din krydderihylde?

Udgivet i Linda Østergaard | 6 kommentarer

(Lækker) Brunch uden sukker, mælk og gluten

Antal visninger: 2016

To små børn, der kræver tid og voksne med sarte maver, der råber på særlig omsorg. Det er en krævende kombination, når man som mug hurtig kommer til at kede sig med gentagelser på middagstallerkenen … eller i det her tilfælde på brunchtallerkenen!

Denne lørdag fik vores gæst (og os) pandekager med søde kartofler (den meget lækre og nemme opskrifter kommer helt til slut).

Bærsalat (brombær, hindbær, jordbær, blåbær, rå kakaonibs, hakket mandler og paranødder og vaniljepulver)

Tomatsalat (tomater, frisk basilikum, olivenolie, æblecidereddike, salt og peber)

Muffins lavet på nødder, æg og bananer (jeg tog udgangspunkt i den her opskrift)

Og så drak vi urtete og grøn juice til.

Og så til opskriften på de fantastiske pandekager uden gluten, mælk og sukker og er velegnet til morgenmad og en hapser i løbet af dagen.

Ingredienser:
1 sød kartoffel (revet fint)
1 squash (revet fint)
1 hakket forårsløg eller top fra et friskt løg
3-4 æg
3 spsk kokosmel
2 tsk frisk, hakket rosmarin
Hav- eller stensalt
Kokosolie eller smør til at stege i)

Sådan gør du:
Bland revet, sød kartoffel, forårsløg og revet squash med rosmarin og lidt salt. Rør æg i og til sidst kokosmel i. Lav små klatter på en varm pande og steg dem, til de er sprøde og færdige.

Udgivet i Nadia Louise Kristensen | Tagget , | 6 kommentarer